Skydedørsskål - Model Tub Round
En skydedørsskål designet af den australske designer Adam Laws, og produceret af danske Furnipart. Traditionelt har det været vanskeligt, og krævet specielt værktøj at montere greb som dette, men Tub Round gør monteringingen noget nemmere. Grebet kan monteres ved at lave et passende hul med en stiksav, derefter kan det monteres, og det todelte design gør at grebet automatisk passer til lågens tykkelse. Skydedørsskålen er lavet af zink, og har et finish i børstet stål.
Adam Laws har sin dagligdag i Sydney, hvor han udøver sine kreative evner. Hans talent og kunnen, har sikret ham over 20 priser inden for design, blandt andet for sit arbejde med internationale brands som: Harley Davidson, Youmans Capsule og ChessPlus. Adam drager ofte sin inspiration fra Australiens vilde, og smukke natur, samt havet. Dette har ledt ham til at tilføje organiske detaljer til en række af sine designs.
Furnipart og Adam Laws samarbejde startede i 2012, hvor han designede den eftertragtede Edge Straight serie, som har været en bestseller siden sin lancering.
- Skydedørsskålen har en diameter på 65 mm
- Afstanden mellem skruehullerne er 52,5 mm
- Grebet har en minimum dybde på 18,7 og en maximum dybde på 23,7 mm
- Passer til lågetykkelse mellem 16 og 21 mm
- Leveres med 1 Tub Round skydedørsskål
- Skruer til montering er inkluderet
Detaljer